INGEN BIDRAG TIL AFFALDSBJERGET

En traditionel faldstammeudskiftning medfører omfattende indgreb i huset. Men alt, der fjernes, skal man tage sig af, transportere og lægge et sted: på lossepladsen. I gennemsnit siges hver faldstammeudskiftning i en lejlighed at generere 1,4 ton affald. Gang 1,4 ton affald med alle lejligheder, der skal faldstammerenoveres, så indser du, at der vil blive produceret ufattelige mængder affald, hvis det gøres på den traditionelle måde. Og det er ikke hvilket som helst affald: der kan for eksempel være asbest i flisemørtel og bly i gamle rørdele. De farlige stoffer gør ingen skade, så længe de bliver siddende. Men når man bryder vægge og gulve op, frigøres de og havner først i huset og så på lossepladsen, hvor der er risiko for, at de med tiden begynder at lække ud i naturen.

Med Prolines teknik bygger vi nyt uden at rive ned. Der dannes intet miljøfarligt affald. Tværtimod genbruges de gamle rør i og med, at de anvendes som forme til de nye. Det materiale, vi anvender i Proline-metoden®, er en styrenfri polyester, som er 100% genbrugelig.

Både vores teknik og vores materiale bidrager desuden til et godt arbejdsmiljø. Det støjer ikke, det støver ikke, og desuden leder vores teknik til færre skader, eftersom der ikke kræves nogen nedrivningsmaskiner.
 
Vi vil jo have en teknik, som både er god for tegnebogen og samtidig menneskevenlig og skånsom mod miljøet. Det er sjældent, at det går hånd i hånd.”